Ingeborggården
I januar 2023 åbnede dørene til Ingeborggården – et nyt, men ikke helt almindeligt plejehjem på Frederiksberg. Huset er nemlig et kombineret plejecenter og klubhus for den lokale fodboldklub.
Daarbak Indoordesign har leveret beplantningen – som understøtter den hjemlige og legende atmosfære.
Hyggeligt og hjemligt
På plejehjemmet Ingeborggård på Frederiksberg er der lagt stor vægt på at skabe en tryg og hjemlig atmosfære – både inde og ude.
Daarbak Indoordesign har bidraget til indretningen med nøje udvalgte grønne planter, der understøtter følelsen af nærvær og velvære i hverdagen.
Naturen som en del af indretningen
Indretningen af Ingeborggårds fællesområder, herunder spise- og opholdsstuer, hall og terrasser, er tænkt som en forlængelse af beboernes hjem. Design, form og materialevalg er nøje afstemt, og de grønne planter spiller en central rolle i helhedsoplevelsen.
Planterne skaber ikke blot et æstetisk udtryk, men har også en positiv effekt på beboernes sanser og mentale velvære.
Beplantningen tilfører liv, farve og ro og understøtter de værdier, som Ingeborggården er bygget på: Hjemlighed, værdighed og fællesskab.
